tirsdag den 6. maj 2014

Ting du måske ikke ved om mig

Jeg ligger i den røde ende politisk || Jeg er ikke ret god til at klæde mig i farver || Jeg kan bedst lide at shoppe i mit eget selskab || Det samme gælder træning - jeg gider ikke at tage hensyn til andre end mig selv når jeg træner || Jeg har altid set mig mere som sproglig end matematisk, men nu arbejder jeg med økonomi || Jeg har fregner på mine læber || Jeg kunne ikke cykle før jeg var 7 år gammel || Jeg elsker at prøve nye ting || Jeg siger ofte til mig selv, at jeg kan klare alt || Mine bedste veninder er meget forskellige fra mig og jeg elsker det || Jeg savner ofte at have piercinger || Da jeg var lille ville jeg enten være konge eller politiker || Jeg HADER summende insekter || Jeg har altid været dårlig til holdsport || Jeg fortryder at jeg ikke sagde jatak til at få bøjle på, da jeg fik tilbuddet || Musik kan altid få mig i godt humør, når jeg er trist || En af mine guilty pleasures når det gælder musik, er George Michael || Jeg elsker kinder chokolade || Den app jeg bruger allermest på min telefon, må helt klart være Spotify - jeg er fan || Jeg KAN IKKE finde ud af at spille på hverken xbox eller playstation || Jeg har ikke nogen fast livret || Jeg elsker at danse

onsdag den 30. april 2014

100 dage er gået - status og planer

Hele det her livsstilsændringshalløj startede jo faktisk med Anne Bechs bog "Fit på 100 dage". Jeg var blevet træt af mit udseende, og jeg havde besluttet mig for at der skulle ske noget. Til at starte med, fulgte jeg bogens madplan og træningsprogram slavisk - det stoppede jeg hurtigt med, da jeg for det første, fandt ud af at det fungerede meget bedre for mig, at træne i fitnesscenter, end derhjemme. Jeg følte mig meget mere motiveret for at tage op i centeret at træne, både fordi at der er en masse udstyr, og fordi folk motiverer hinanden, men også fordi at jeg kunne mærke, at der var mange ting jeg hellere ville lave når jeg var derhjemme, og det førte derfor til en masse overspringshandlinger. Jeg tror helt klart at hjemme-træningen ville fungere super godt, hvis jeg havde fået børn osv. Nu har jeg kun mig selv at tænke på, og derfor valgte jeg at træne i centeret.

Madplanen skred hurtigt, og jeg tilpassede den med de ting jeg godt kunne lide. Jeg har aldrig været en morgenmadsperson, og i "Fit på 100 dage" er det nogle MEGET bestandige morgenmåltider - blandt andet bøffer. Selvom jeg elsker kød, så fungerede min krop bare ikke sådan, så tidligt om morgnen, så det blev skiftet ud med drikkeskyr. Faktisk blev min måde at spise på, meget palæo-agtig og/eller LCHF. Dog går jeg ikke helt amok med de fede sager - jeg erstatter f.eks. fede mælkeprodukter med skyr og med vegetabilske olier. Alt i alt har jeg altså holdt mig væk fra hvidt sukker (jeg tillader mig selv at spise mit frugt, som jeg elsker) og stivelse i form af pasta, kartofler, brød, ris osv. Det har faktisk været overraskende nemt, at erstatte stivelsen i kosten ud med massere af grønt.

Nu er mine 100 dage gået, men jeg har ikke tænkt mig at gå tilbage til min gamle livsstil - til gengæld vil jeg begynde at have de såkaldte "cheat-meals" ind imellem, og lade mig selv nyde nogle af de ting jeg ikke får i min hverdag.  Jeg indrømmer gerne at det har været hårdt, og at jeg ind imellem har haft lyst til at vælte mig i usund mad - men det har ikke været så hårdt at det føltes nemmere at give op. Min krop har det bedre en nogensinde før, og jeg har langt mere energi end før - og jeg har det meget bedre med min krop. Hold nu op hvor er det en befrielse, at man ikke føler at alt tøj sidder grimt. Jeg frygter ikke at skulle på ferie om 3 uger - det ville jeg have gjort for f.eks. et år siden, fordi jeg synes det er ubehageligt at være iført badetøj. 

Nu til resultaterne:

Vægt: -11 kg
Overarm: -4,5 cm
Bryst: -20,5 cm
Talje: -13 cm
Hofte: -17 cm
Numse: -19 cm
Lår: -13 cm
Læg: -4 cm

Altså har jeg tabt 91 cm fordelt på min krop. 

torsdag den 17. april 2014

Hovsa.. Bukserne er vokset, eller Annen er krympet

Se lige. De her bukser havde jeg på til min brors konfirmation for et års tid siden. De sad ret stramt dengang. Det er SÅ lækkert at man kan se der sker noget. Der er efterhånden en del tøj, som jeg ikke kan passe mere. Det er sgu en dyr fornøjelse at tabe sig. Men det retfærdiggør selvfølgelig at man skal ud og shoppe nyt tøj. Skønt.Men det er sgu ærgerligt at de er så meget for store, for jeg ELSKER virkelig de bukser.. Jeg tror jeg skal på jagt på trendsales, for at se om der ikke er nogle der vil af med dem, i et par numre mindre.